mandag den 25. august 2008

Matildes fødselsdagslagkage

Strikkerierne er i øjeblikket sat lidt på hold.

Matilde fyldte 10 år den 24. august og skulle naturligvis have en flot lagkage på hendes første runde fødselsdag.


Da jeg for første gang havde besøgt kagebutikken for at købe fondant og gelefarver, ville jeg selvfølgelig gerne lege lidt med det.
Det er virkelig nemt og sjovt at arbejde med, og både Matilde og jeg var godt tilfredse med resultatet.
Den mørklilla farve er fremkommet ved at jeg har indfarvet den hvide fondant i en rød og en blå del og derefter blandet delene 50:50.
Jeg tog fondant fra til hjerterne og blandede resten af den mørklilla med den hvide fondant, hvorved jeg fik den lyslilla farve frem. Det sjove og kreative er at man kan tone fondanten i lige præcis den farve man ønsker ved at grave lidt farvelære frem fra hjerneskufferne.
Pigen på toppen er også æltet i fondant, og mund og øjne er tegnet med en speciel geletusch.
Alt kan spises, undtaget flaget.. sæ'fø'li.
Håret er lavet med en hvidløgspresser. Læg fondanten i køleskabet til den er kold, så er den lettere at presse igennem.


Næste projekt er lidt større. Jeg har lovet vores Malene at lave hendes bryllupskage i 5 etager til festen på lørdag den 30. august. Storesøster Jeanette giver en stor hånd med.

Vi er meget spændte på resultatet og jeg skal nok lægge billeder ind - uanset resultatet :-)

At de nu har lovet perfekt sommervejr, er et kæmpe plus, da receptionen med kage skal foregå i deres have. Fri os for hvepse den dag !

torsdag den 14. august 2008

Festsjal fortsat......

Flere af de tynde festsjaler er nu færdiggjorte.
Det hvide er kommet ind i varmen:

Endnu et "guldsjal". Det første forsvandt hurtigt. Kido Lame fra Løve Garn.


Nu er der kommet endnu et mønster til - nemlig fransk anemone:
Denne model er bredere men ikke så høj som de andre modeller:

Sjalet er petroleumsfarvet med en guldtråd i. Garnet er Kido Lame fra Løve Garn.

Disse sjaler sælges gennem Jeanette's internetbutik: Lyng&co.

lørdag den 9. august 2008

Festsjaler

Der har ikke rigtig været gang i bloggen i juli måned. Det har været for varmt at sidde foran computeren. Men dermed ikke sagt at strikkeriet har ligget på den lade side.
Der er kommet gang i festsjalerne.

Det hvide er strikket i een tråd Kidopale, som næsten er tyndt som sytråd. Det færdige sjal vejer kun 32 gram, men er alligevel en lun sag og lækkert at have på.



Det lyslilla sjal er med en guldtråd. Ligger til tørring og udspænding. Det er strikket i Fonty mohair, som også er en ganske tynd garn.

De kommer nogle flere billeder, når det er tørt.

Også af de andre færdige sjaler

Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/