fredag den 30. oktober 2009

Småt og godt

Sille fik sine halvvanter til SFO'en - sorte og praktiske til leg.
Havde en rest uldgarn liggende og lidt Smart til striber.


Lille V har fået sig en ny varm hue:

Mangler lige en elastiksnor bagpå fra øre til øre og et par anorakstoppere, så den kan justeres i størrelse. Praktisk og varmer ned over ørerne.
Opskriften er fra Hotte Huer: Lene Holme Samsøe/ sydvest

Husets yngstebarn (31 år :-)) manglede lige et halstørklæde - gerne vamset.
Garn blev fundet på lager og omdannet på store pinde.

Strik for KS / Kreativ Siden

Tiden flyver, og det kniber indimellem med en opdatering af bloggen.
Strikkepindene har imidlertid ikke ligget stille - de er mine tro følgesvende om aftenen i fjernsynstiden.

Strikker stadig ind imellem for Kreativ Siden. Babytøjet på små pindenumre var lidt for hårdt ved armene, så jeg har i stedet meldt mig under fanerne til at strikke til Maria Hjemmet i Roskilde.
Har fået tilsendt lidt blandet garn fra tovholder Merete.
Det er sammen med garn fra mit lager blevet strikket op til små lune ting:

Halsvarmer eller ørevarmer i uld med en hæklet blomst




Mary hue og halsvarmer i uld og mohair


Maryhue i uld og Baktus i uld/Regia Silk

søndag den 11. oktober 2009

Sjal i strømpegarn

Fik også taget mig sammen til at blokke et sjal i strømpegarn, som har ligget, nok fordi det ikke så særlig stort. Har nu fået en fin størrelse efter vask og udspænding.
Er let, lunt og slidstærkt.


 

Evilla sjal i retstrikning

Har også handlet med Strikkepia og købte bl.a. 1 x Evilla pladegarn i varme farver.
Det er nu omsat til et enkelt sjal i retstrikning, så farverne i de langsomme farveskift kan komme til deres ret.
For at bryde lidt har jeg strikket enkelte pinde glat ind imellem.
Til sidst er der hæklet rækker af luftmasker som afsluttende kant.