onsdag den 29. august 2012

Elvira i Mormorstrik-stil

Det er den 3. Elvira (Rasmilla opskrift) fra mine pinde.
Denne gang til yngstebarnebarnet Thea på snart 10 mdr.
Strikket i den mindste størrelse: 1 år.
Halløjsa hvor det går derudaf.....
Hmmm Jeg har vist strikket drejet ret sammen i stedet for almindelig ret sammen på de ulige omgange.
For en gangs skyld en af de gode fejl, for det giver et mønster, der er mere lukket og fint, men kan sagtens stadig ses.
Nu er farmor her spændt på at se prinsessen iført kreationen.

Kjolen er strikket i lagergarn: Holst 100% blød uld i farven 111 Damask.
Iflg. vægten er der brugt 54 gram incl. 2 små knapper.

torsdag den 23. august 2012

Letvægts-maskemarkører sælges

Jeg har en flok letvægts-maskemarkører i plastic med dulle i hver ende til salg.
Først til mølle ... Har 6 sæt.
Nu 3 sæt tilbage.

De sælges assorteret med 20 stk. for 50 kr + B-brev porto 6 kr. (Danmark)
Dullen kan have forskellig størrelse. (Store og små pinde)
Er du interesseret, send en mail til Mormorstrik.

Sidder man med en opskrift med mange mønsterrapporter, er det en stor fordel med lette maskemarkører, som skåner skuldrene.

Dullen i hver ende gør, at markøren ikke sætter sig fast i strikketøjet. Desuden kan man fastgøre en omgangstæller eller lign.

torsdag den 9. august 2012

Viftesjal









Viftesjal nr. 2. Denne gang strikket i tynd blød uld.

Str. L.

Bredde 175 cm - ryglængde 87 cm

Vægt 120 gram.

Opskriften er fra Arnica.


Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/