Har haft en fantastisk inspirerende weekend.
Vores lille strikkecafe i Skibby havde booket et lukket weekend kursus i løbbinding med selveste Anne Birgitte Beyer.
Det var meget lærerigt og inspirerende. Vi var kun 7 kursister og fik derfor fuld opmærksomhed allesammen.
Vi fik gennemgået historik og undervist i lukket og åbent løb.
Løbbinding er en flere tusind år gammel teknik. Det er kurvebinding over en sjæl (indre kerne) med beviklinger og sting. I Danmak kendt som halmbinding. I det moderne udtryk er det kun fantasien, der sætter grænser for materialevalg.
Anne Birgitte havde medbragt rigtig mange løbbundne modeller, både de klassiske i hør og jute samt moderne udryk i alternative materialer som bl.a. videobånd, chipsposer og netto indkøbsposer.


Tryk på de små billeder for rigtig at se hendes flotte arbejder.



Har selvfølgelig investeret i hendes bog om løbbinding, som indeholder mange guldkorn.

Den lille skål med grøn kant er mit første projekt...... ;-)
Hvis du vil se mere er her link til Anne Birgittes hjemmeside http://loebbinding.dk
7 kommentarer:
Godmorgen godmorgen. Det ser godt nok spændende ud, men hvordan gør man? Du har vel ikke billeder som i evt taget under forløbet? Hm jeg må nok hellere google... smiler... ha en god start på ugen. Kh Gerda
Løbbinding er en flere tusind år gammel teknik.
Det er kurvebinding over en sjæl (indre kerne) med beviklinger og sting.
I Danmak kendt som halmbinding.
I det moderne udtryk er det kun fantasien, der sætter grænser for materialevalg.
Så spennende dette så ut! Og for noen fantastisk flott ting!
Jeg lurer på om det er det samme som vi i Norge kaller nålbinding? Det er en eldgammel teknikk som jeg dessverre ikke kan men har hatt lyst til å lære meg.
Jeg gleder meg til å se hva du kan trylle frem av saker og ting med denne teknikken:)
Jeg har aldri vært borti løbbinding før, men dette ser spennende ut og her kan man jo lage mye flott!
Marit-Tusenfryd:
Nålebinding og løbbinding er ikke det samme.
Løbbinding er kurvebinding med et tov, papirsnor, halm eller lign. i midten hvorom der vikles og fæstnes med en sekundær snor, tøjstrimler mv. Fæstnes med sting. Bruges til kurve, tasker, og andre opbevaringsbeholdere.
Man kan kende løbebundne ting ved at der er startet med et øje/ eller ring, hvorom der lægges omgange, så der dannes en spiralform.
En dagligdags ting kan være brødbakker eller bordskånere.
:
Nålebinding er garn, der sys med forskellig sting med en stor nål, så det ligner strik eller hækling. Bruges vist mest til beklædning.
Min svigerdatter er historisk viking, og bruger nålebundne. sokker og vanter.
Jeg har selv forsøgt mig med nålebinding og fik lavet et mobiletuo.
Kjempespennende!
har også været på kursus med Anne Birgitte. har bl.a. lavet nogle kurve af skraldesække
Send en kommentar