mandag den 8. september 2008

Septemberhygge: Maskemarkører, sjal, tørklæde, sjalsnål

Pludselig er sommeren forbi og efteråret overfalder os. Det bliver lige lovligt tidligt mørkt, og de lune sommeraftener, hvor blev de af ?
Nu skal vi igang med de lune håndarbejder. Sjalerne forsvinder ikke fra bloggen, men bliver lidt varmere og vamsede. For de som ikke er farveforskrækkede er her et eksempel på et

Maskemarkører
Der er også blevet tid til at lave nogle flere maskemarkører. Dem kan man ikke få for mange af. Jeg laver dem uden de store dikkedarer og i et let materiale, helst plastic. Når man sidder med 50 stk. eller mere i sit strikketøj, skal de ikke veje for meget. Ingen grund til at belaste skuldrene med dem. Men det er dejligt at slippe for tællerier, når jeg arbejder i rapporter, der skal gentages og jeg bruger forskellige farver, hvis der skiftes til andre rapporter i samme omgang, som f.eks. ved det islandske brudesjal. Jeg bruger også en anden markør til f.eks midte, og omg.beg.
Jeg sælger dem uspec. 10 stk for 25 kr og 25 stk for 50 kr.
Hvis du er interesseret, så send mig en mail.


Hjemmelavet sjalsnål
Det er nu rart at man hurtigt kan lave sig en sjalsnål i netop den farve, man har brug for.
Jeg har fundet nogle gode kraftige pinde til grillspyd, og Panduro har trækugler, lim og maling.

Man kan også sætte forskellige store perler på, alt efter temperament.
Man skal sørge for at slibe nålen, så den er helt glat og ikke hænger i, når den stikkes gennem sjalet.
Det er en ok nål til daglig brug, men ikke egnet til børn

Til sidst lige et kig på et petroleumsfarvet tørklæde i danskproduceret bouclé.


mandag den 1. september 2008

Bryllupskagen færdig

Her er Malene i sin 50'er brudekjole, som hun fik syet specielt til dagen.
Bryllupskagen var et stort arbejde at lave, men resultatet var de mange timer værd.

Malene og Sune blev meget glade for den, og den fik fine komplimenter fra gæsterne.
Kagen blev nydt til Crement/kaffe til en reception i haven. Og vejret var fantastisk.
Billederne herunder viser nogle nærbilleder af pynten.
Jeanette og jeg legede lidt med farverne til blomsterne uden egentlig at have en færdig plan for hvordan kagen skulle ende med at se ud.


Pynten blev lagt og taget af igen adskillige gange før jeg var tilfreds med fordelingen.
Min ide var, at kagen skulle fremstå enkel og alligevel elegant.


Indeni bestod kagen af hjemmebagte bunde med en smørcreme af friske hindbær og en smørcreme med kvalitetschokolade. To smagsvarianter, der stod fint til hinanden.

Klik på billederne, hvis du vil se dem i en større udgave.

Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/