lørdag den 31. maj 2008

Hindbærfarvet mohairsjal

Mit hindbærfarvede mohairsjal er lige blevet færdigt.
Selvom farven måske ser lidt skrigende ud, er den fantastisk flot, når den ligger omkring skuldrene.
Dejligt at det røde look igen er in.

Mønstret er det gamle efterspurgte.

Go' weekend. Der er helt sikkert gang i grillen rundt omkring i dette skønne varme vejr.




søndag den 25. maj 2008

Flere sjaler færdige

Nu holder jeg pause i de små solhatte til børn, da jeg er begydt at få ondt i hæklehånden.
I stedet er der atter gang i sjalerne.
Dette er strikket i et tyndt effektgarn/m guld. Er blevet rigtig lækkert efter udspænding.
Dette er et perfekt sjal til fest.






Det er også blevet til et sjal i lidt tykkere mohair fra Garnstudio.
Der er mere varme i dette og det er fortrindeligt til en kølig sommeraften.
Det er strikket i en fantastisk isblå farve.


mandag den 19. maj 2008

Endnu et par solhatte til børn

Så blev jeg færdig med endnu to hæklede solhatte.

Den lyseblå/lyserøde er til str. ½- 2 år måske lidt mere.
Båndet i hatten gør, at hatten kan bruges i meget længere tid.
Denne model er meget anvendelig.
Hvis hatten vendes, så blomsten sidder i nakken, kommer skyggen fremad og beskytter øjnene.
Vendes hatten kommer skyggen bagud og beskytter nakken.
Alt afhængig af hvor solen er.
Endelig kan blomsten fjernes, så er der skygge hele vejen rundt.



Den anden solhat er i lyseblå og hvid bomuld.
Den er til Sille og hendes nye sommerkjole.
Den er i størrelse 4 år, men kan bruges fra 3 år og op til 6 år.

Disse modeller er rigtig gode og tilpasser sig hovedet ved brug.
Når de bliver vasket, 30 grader, kryber de en smule, men de kan strækkes større mens de endnu er våde.

onsdag den 14. maj 2008

Islandsk brudesjal færdigt


Så blev det islandske brudesjal endelig færdigt.
Det er strikket i meget tyndt garn: Fonty Kidopale.
Næste gang bliver det nok i lidt tykkere garn, men der går nok lidt tid inden jeg går igang med et nyt.

tirsdag den 6. maj 2008

Flere færdige arbejder





2 glade kusiner som altid stiller op når mormor har brug
for supermodeller.
Her med børnesjaler i hhv strømpegarn og mohair.
Sjalerne samles med en blomst med monteret brochenål


Endnu et sjal i mixcolour i lutter retstrik.
Samles med en hæklet blomst og
hjemmelavet sjalsnål

søndag den 4. maj 2008

Færdigt arbejde
















Der har været gang i pindene, for vejret har ikke været til havearbejde, når man er en frossenpind.
Der er blevet til flere sjaler, lilla babyfutter.
I øjeblikket er det solhatte til de små prinsesser, der ryger af hæklenålen.



Lilla babyfutter i danskproduceret Merino uld. De har været en tur i vaskemaskinen ved 60 grader. Er i størrelse nyfødt til 3 mdr.

Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/