onsdag den 29. oktober 2008

Flere strikkede djævlehuer

Nu kom kulden og det er ved at være huetid.
Jeg har strikket 3 små djævlehuer mere i strømpegarn, som er lunt og ikke for tykt.
For at gøre dem lidt anderledes, slutter jeg dem af med korte eller lange tutter oven på hovedet.

tirsdag den 21. oktober 2008

Oktober sjaler

Med en ufrivillig pause pga smerter i det ene knæ, har der ikke været andet at lave end at se fjernsyn, læse eller strikke. Det er begrænset hvad man kan lave fra en stol med benet oppe.
Det blev mest til strikkeriet, så endnu et par sjaler er røget af pindene:
Lidt tykkere mohair i karrygul eller noget der ligner. Meget anvendeligt og luner også godt om halsen.

Og selvfølgelig et par mere af mine tynde fnuglette sjaler. Det ene med guldtråd i lilla og det andet i en petroleumfarve uden guld.


Her har Jeanette lige taget sit om skuldrene.
Hun er forøvrigt igang med at lægge sine julevarer på sin hjemmeside. For tidligt at snakke jul ?
Måske, men ræset starter alligevel snart.

søndag den 5. oktober 2008

Sjal i efterårsfarver

Tyndt og luftigt mohairsjal i gyldne efterårsfarver.
Luner dejligt rundt om halsen, og fylder ikke så meget.

lørdag den 4. oktober 2008

Baby Surprice slå-om


I øjeblikket er der gang i en baby surprice slå-om. Det er første gang jeg forsøger mig med den. Jeg mangler lige at finde på noget afslutning på forstykke og rundt i halsen.

torsdag den 2. oktober 2008

Djævlehuer til efteråret

Så har vi lige taget vi hul på oktober og det ser ud til at efteråret fulgte trop.
Det er blevet noget køligere og snart er det igen huetid.
I første omgang er det blevet til 4 små djævlehuer.
De mangler lige bindebånd og endehæftning, så er de klar til at blive taget i brug.

Endnu et vamset sjal er fædigt. I en mørk brun lidt tyk mohairkvalitet.

Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/