tirsdag den 19. maj 2009

Maj 09: Flere babytrøjer til Mødrehjælpen

Er igang med et par små trøjer i bomuld 0-3 mdr. til Mødrehjælpen.

Den første er strikket i Anemone, som er et lækkert garn at strikke i, blødt og vamset og formfast. 50 g = 140 m

Jeg er helt vild med denne farve, som nærmest er koral
Raglantrøjen er strikket fra halsen og ned efter grundprincipperne på Tante Grøns blog:
Tak for den gode beskrivelse.

Det er supernemt, og man kan lege med mønstre, former og størrelser undervejs.
Et lille fif: Når bullen er færdig og jeg skal igang med ærmer, sætter jeg selvfølgelig maskerne fra tråden på pinde, samler 8 masker op fra bullen (under ærmet) samt strikker 1 hjørnemaske op i de to tilstødende hjørner. Disse to hjørnemasker forsvinder igen ved at de strikkes sammen med de andre m på første omgamg. Man undgår herved et utilsigtet hul i sammenstrikningen. Ved at samle mansker op på bullen slipper man for at sammensyning, og samlingen bliver rigtig pæn..


En anden lille trøje er undervejs:

Den er også strikket fra halsen og ned. Startede som undertrøjen fra Hendes Verden 20, men ændrede sig i stedet til endnu en lille trøje med plads til små bindebånd. Den er lidt vid i halsen, så der kommer en hæklet hulrk som afslutning.

Strikket i 8/4 Bomuldsgarn / 50 g = 165 m, som er tyndere og løsere i det end Anemonegarnet.
Regner med at den trækker sig lidt sammen i vask.

3 kommentarer:

Pia sagde ...

Det er nogle meget søde trøjer du har fået gjort. Og så til et godt formål.

Mormorstrik og Farmorsysler ❤️ sagde ...

Tak for de søde ord. Det er sjovt at lege med opskrifterne, og så er det overkommelige størrelser.
Nu mangler der lige besøg af monterings-Åge til det sidste :-)

Lotte K strik sagde ...

Søde trøjer du har strikket. Jeg strikker til et børnehjem i Polen, det er dejligt, når man kan glæde andre.

Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/