tirsdag den 1. september 2009

Hjemmelavede maskemarkører uden dikkedarer

Maskemarkører - ja når jeg har flere projekter igang, så mangler jeg altid lige nogle markører.
Der laves rigtig mange flotte markører rundt i blogland. Man kan hurtigt købe sig fattig.........
Når jeg bruger en hel stak i strikketøjet, går jeg meget efter at de ikke må veje noget.

Jeg går mere op i egnethed end udseende - mine markører vinder vist ikke nogen priser for design :-).

Jeg køber billige plastickugler hos f.eks Søstrene Grene.
Smykkesnor har supermarkederne tit på tilbud - enten metalwire eller plastic. Jeg kan godt lide de farvede plastic-snore - de er lette at se i strikketøjet.
Wireklemmer købes også på tilbud.
Smykkeværktøj: saks og klemmetang

Så er det bare om at gå igang

Den mest enkle markør, der findes: ikke specielt køn men effektiv

Jeg laver bue i hver ende i forskellig størrelse. Så kan jeg bruge markører til mange pindestørrelser, desuden hænger de ikke fast i garnet.
Man kan eventuelt hænge omgangstæller eller lign. fast med en lille karabinlås i den tomme ende.

Systemet med perler er det samme. Jeg bruger grupper af samme farve til at markere ens gentagelser, en anden farve til midten o.s.v.

Jeg har lavet markører med duttelutter i enden, men jeg synes ofte at garnet snor sig rundt om, og sætter sig fast.


Så er markørerne flyttet ind i strikketøjet




13 kommentarer:

Birthe sagde ...

Syntes de er fine dine markører :-)
og en god ide med samme farver til at markere med ...

Pia sagde ...

Hvor er de smarte. God ide med en løkke i begge ender, så garnet ikke hænger ved.

Strikkeheksen sagde ...

Jamen, det er lige sådan markører skal være :-) Når man skal bruge mange, er det eneste der tæller - letheden og at de ikke hænger i - ser ud til, du har fundet de vise sten :-)

Mormorstrik og Farmorsysler ❤️ sagde ...

Tak for alle de søde ord. Selvom mine markører ikke vinder designpriser, er de supereffektive og prisbillige :-)

Stubbetufsa sagde ...

Jeg likte dine maskemarkører veldig godt! Er også for å lage dem sjøl!

Jette sagde ...

Det var da smart at de ikke hænger i strikketøjet, go' ide.

Helle : sagde ...

Sikke en god ide med en løkke for enden, det må prøves en dag.

Karin Grøn sagde ...

Kære Mormor FIFI
Jeg vil bare byde dig velkommen til min blog og håber du får noget ud af at se den. Jeg er fuldstændig vild med dine perlemaskemarkører og tænker på hvordan du laver dem. Hvad låser du wiren med. jeg synes ikke de wirelåse, der var fremme for år tilbage kan skaffes mere. Du har nemlig helt ret- det er IKKE nok med nogle få og de må heller ikke veje noget.
NÅ det håber jeg at finde ud af hen ad vejen, men i hvert fald Velkommen til, som man siger her på egnen.

Tovepia sagde ...

Hei, så hyggelig at du vil følge min blogg;) Ser at du har så mye flott som jeg gjerne vil se mer på, så jeg har lagt meg som følger til din blogg;)
Ha en god dag videre!

Lavendel sagde ...

De er rigtig smarte. Jeg vil fluks gå i gang, for du har ret - de kan være rigtig smarte at se på , men...
tak for tippet!

Mormorstrik og Farmorsysler ❤️ sagde ...

Endnu engang tak for jeres søde kommentarer.
Kære Tante Grøn: Det er de alm. wirelåse fra supermarkedet jeg bruger. Passer på ikke at stramme dem så meget at de bliver skarpe i kanterne. Overskydende wiresnor gemmes inde i perlen.
/hilsen annie

Jakobine sagde ...

Hvor er de fine
Hvad koster de pr stk?

Marianne sagde ...

Sælger du dem, og evt hvad koster de? Marianne

Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/